På kanten af forrige årtusinde (ja lad os bare være storladende og lade seklerne fare forbi) mødte jeg på Patmos den derboende poet Robert Lax. Som mange poeter ilde kendt i hjemlandet og for den sags skyld i min eller resten af verden. Alligevel har hans skriverier fået rejsende til at [...]]]>

På kanten af forrige årtusinde (ja lad os bare være storladende og lade seklerne fare forbi) mødte jeg på Patmos den derboende poet Robert Lax. Som mange poeter ilde kendt i hjemlandet og for den sags skyld i min eller resten af verden. Alligevel har hans skriverier fået rejsende til at have Patmos som mål og et eller mange besøg i Robert Lax’ beskedne hjem i en af de smalle gader i Skala og med udsigt over bugten.
Det var med venners mellemkomst at jeg mødte ham derhjemme – ellers traf vi på hinanden, når gadernes tilfældigheder krydsede hinanden. Venlige ord udveksledes om, hvordan vores arbejde skred eller vi kunne holde sammen på det. Uden at kunne sige hvorfor faldt tankerækker på plads efter de korte møder, der var fyldt med et intenst magisk nærvær fra Robert Lax.
Robert Lax døde i 2000 på selv samme dag som Johannes Åbenbaringen fejres nemlig den 26. september. En god dag at dø på for en mystiker. Han var kort forinden rejst tilbage til sin fødeby i USA efter mere end et kvart århundrede på Patmos.
“And in the beginning was love. Love made a sphere:
all things grew within it; the sphere then encompassed
beginnings and endings, beginning and end. Love
had a compass whose whirling dance traced out a
sphere of love in the void: in the center thereof
rose a fountain.”
Fra digtsamlingen Circus of the Sun

Her en film optaget for et par år siden med Lothar Voigt

…. Svendborg