On a small Danish island there is only a sermon three times during a two year period.
These images are from a trip to the island with the vicar and some members of the church community from the larger island 45 minutes away.

Birkholm har fået sig en ny præst i år

■ AgnesHaugaard fra Bregninge-Søby Sogn har overtaget hvervet som gudstjenesteholder på Birkholm – i går var det første gang.
Birkholm: Søndagen er regnfuld, og det er ikke lige det vejr, der står på ønskesedlen til en tur til Birkholm. Men vinden er ydmyg, og Monica Fabricius styrer sikkert den forholdsvis nye Birkholmpost fra havnen i Marstal til den lille havn.
Og det er også vigtig, da passagerlisten tæller betydelige personer som sognepræst Agnes Haugaard og kirketjener Simon Jønsson Winberg.
Agnes Haugaard, der betjener Bregninge og Søbykirker, er på sin første tur til Birkholm for at forestå høstgudstjenesten.
– Jeg har overtaget efter Anders Hauge, men om det bliver mig alene fremover, ved jeg ikke endnu. Det har vi ikke aftalt præcist mellem os præster på Ærø, fortæller hun.
Anders Hauge var præst i Marstal og var ham, der for en år tilbage begyndte at hold gudstjenester på Birkholm.
Mens det er Agnes Haugaards første tur i embedsmedfør til Birkholm, har kirketjener Simon Jønsson Winberg været med rigtig mange gange gennem årene.
– Der holdes tre gudstjenester på to år, forklarer kirketjeneren.
– Der er en høstgudstjeneste, som den i dag. Så kommer der en påskegudstjeneste og endeligt en til jul. Og sådan er rutinen.
Gennem digerne
Sikkert styret i havn begiver den lille flok, der også består af fire sognebørn fra Bregninge-kanten, sig den korte vej gennem øens to digerækker og ind i landsbyen.
På turen passeres skolen med den røde postkasse, der som skiltet viser tømmes af landspostbuden, dernæst rundes gadekæret inden flokken trækker indenfor i tørvejr og varme.
I den lyse lune sal er der gjort kaffebord klar tillige med et lille bord med hvid dug, der er dagens alter.
Efterhånden som klokken nærmer sig gudstjenestetidspunktet, dukker flere og flere op. Til sidst, da Agnes Haugaard indleder den kirkelige handling, er der en snes kirkegængere samlet.
Agnes Haugaard taler over en tekst fra Johannes-evangeliet om Nathanaels umiddelbare tro på Jesus. En prædiken der også kommer til netop at handle om tillid og svig.
Efter gudstjenesten er der hjemmelavede boller og brunsvier – begge dele bagt af Tine Mørk-Pedersen, der sammen med gemalen Jesper står for driften af det fine gamle forsamlingshus. De to mødte i øvrigt hinanden, da hver deres forældrene ophav købte hus på øen tilbage i 1970’erne.
Under kaffebordet, hvor der også serveres en lille skarp, snor talen sig rundtom mange emner, og selvfølgelig runder den også de ærøske færger. Det volder nemlig bekymring, at der nu er så lang vej fra Fyn til Birkholm via Ærø.
Brødrene
Morten Mortensen har sammen med broder Frede boet på Birkholm altid. Men Morten Mortensen er ved at gøre sig klart, at han nok en dag må sige farvel til øen.
– Jeg er jo ved at blive gammel. Runder de 73 i november, så på et tidspunkt er jeg nok nødt til at flytte, siger han uden hørligt vemod i stemmen.
– Men jeg vil bo et sted, hvor jeg kan se vandet. Ikke noget med inde i landet. Og så skal jeg også kunne fiske lidt, når jeg har lyst.
Hvornår det bliver, vides ikke. Men senere denne søndag skal de to brødre ud og se, om der er ål. For de to fisker fortsat efter både ål og rejer og leverer til bl. a. Bendixen i Svendborg.
Samtalen rundt kaffebordet stilner langsomt af. Tiden er inde til andre gøremål for Birkholm-boerne. Og det samme er den for præsten og hendes lille følge. Et følge hvor de fleste først lige denne søndag i oktober har været på Birkholm.

© Helge Jorgensen 2024